Seneste Tweets

Rasmusrock Spiller på @Kraemmerfest den 23 juli kl 15. Kom glad #Ballerupkræmmer #kræmmerfest #fourjacks
Rasmusrock Nu udkommer min nye single ' Yin & Yang '. Senere udkommer min EP

Aktiviteter & Nyheder

Dagens Foto

Med min ven sangeren Keith Barbour

Jeg var en Jack – selvbiografisk CD

 
 

Vokal, vokalarrangementer, akustisk / elektrisk guitar, keyboard & ekstra programering : James Rasmussen.
Programering, akustisk / elektrisk guitar & mundharpe : Kim Heibon.

 

Optaget og mikset i Wigwam af James Rasmussen.

Mastering : Jan Eliasson, Tocano.

James Siger tak til : Jannie, Sonny, Steen Holkenau, Hans Andersen, Finn Heiner, René Lindekrone, Jørn Mader, Keith Barbour, Val Garay, Rocky, Buzz Clifford & J.R. Shanklin. & en helt speciel cardu til Kim Heibon, som på det danske sprog formidlede min historie og tilsatte den flotte melodier.

Kim siger tak til : Claus Vittus, Martin Østengaard, Jørn – Ole Rosendal & Line Olivia Heibon.

Copyright : Media – Management.
Alle rettigheder forbeholdes den fonografiske producent og ejeren af dette indspillede værk. Uden tilladelse er kopiering, udleje, udlån og anvendelse af denne CD til offentlig udførelse og radiospredning forbudt. ©2001 Copyright Management.


Musikken citaterne på denne hjemmeside er stillet til rådighed med tilladelse fra KODA og NCB Copyright © Mill Music, James Rasmussen og Kim Heibon. Oplysninger kan frit citeres – med kildeangivelse

1. En gammel indianer ( 1 )
2. Ella & Louis *
3. Enghave Park.
4. Jeg var en Jack.
5. Kom igen en sidste gang til Mandalay.
6. Vikingen ( det var mig )
7. Hollywood Boulevard.
8. Californisk solnedgang.
9. Hot – Shot.
10. Jeg kom hjem.
11. En dag der er perfekt.
12. En gammel indianer ( 2 )

 

* Trompetsolo : Steen Holkenau.

pict
I 1952, kom jeg i lære som smed på Orlogsværftet. Jeg boede hos min moster og onkel, som havde en gammel radio, der var lavet af træ, med bakkelit kanter.
Kort tid efter jeg var kommet i lære, hørte jeg noget musik på den gamle radio. Jeg gik hen og skruede op, og ud af radioen tonede Louis Armstrong og Ella Fitzgerald med 
” Can anyone explain the thrill of a kiss. “
Det slog fuldstændig benene væk under mig – fra den dag var jeg solgt. Jeg var helt afklaret med at musik og sang, ville blive mit liv.
Jeg fik købt en mundharpe og en ukulele, som hurtigt blev skiftet ud med en guitar, og skøjteløberen Kurt Stille lærte mig 3 greb på guitaren.
I weekenderne, tog jeg ofte på vandrehjem ikke langt fra København, og her var alle guitar drengene samlet. Stille brødrene var der, Cæsar var der etc. Det var her vi lærte og sang alle de frække sange, som Cæsar ( som også hed Bjarne ) tog med sig ud i sit voksne liv.
 
Min acc. guitar sagde jo ikke ret meget, så jeg fik købt en mikrofon, som kunne skrues på guitaren, der hvor der var hul. Jeg satte en jack i min guitar, og den anden ende af jacken stak jeg ind i min mosters gamle radio, og så havde jeg hul igennem. Det skrattede godt nok gevaldigt, men fedt var det.
I Brønshøj hvor jeg boede, lå der en lille park, hvor man om vinteren når det var frostvejr sprøjtede græsplænen over med vand, så man kunne løbe på skøjter. Her mødte jeg Charles, Joker, Sune og Ole. De havde et lille band, og øvede sig ovre i Charles kælder. Jeg fik lov til at komme og være med. Charles på saxofon, Joker piano, Sune bas, Ole trommer, og jeg selv på guitar. Vi forsøgte os med alt mulig forskellig musik, men der var ikke noget som rigtigt fængede.
 
 
Defualt 3
Defualt 4
En dag hørte jeg ” Rock around the clock ” …….Bingo – der var den. Så kom det næste lyn Elvis Presley – det var den musik jeg måtte have gang i. Vi kunne ikke få pladerne i Danmark, og måtte tage til Sverige for at købe hvad vi kunne få. Når jeg så kom hjem, lavede jeg lydskrift af hvad jeg troede de sang om, og det var ikke altid det rigtige jeg fik fat i, men det var fuldstændigt ligegyldigt – musikken var der – og vi spillede den med fuld hammer, og jeg sang mine lydskrifter med stor overbevisning.
 
Vi blev fast husorkester i Brønshøj – Husum ungdomshus, og derfra ud til de forskellige ungdomshuse i København. Vi var blevet det hotteste på denne nye musik scene, og det rygtedes ned til Børge Kisbys danseskole i kødbyen. Han fik fat i os, og så stod jeg der og sang blandt alle jitterbuggerne – Gummi Jørgen, Per Olesen, Inge Birte, Bruno etc. Gang i den hver lørdag.
Senere kom Tommy Steele til, og Aftenbladet holdt en konkurrence i KB. hallen, hvor man ville kåre den Danske Tommy Steele. Vi meldte os til som ” James and his Jamesmen ” Der var 5000 mennesker – det var helt vildt – vi vandt, og folk råbte og skreg. Volmer Sørensen var konferencier – han kunne slet ikke komme til orde, og var godt nok sur.
Et stykke tid senere skulle man så kåre Nordens rock konge. Den konkurrence blev holdt foran 15.000 tilskuere på Jordal Amfi i Oslo. Vi fik en drønende succes, og var bagefter på tourne i hele Norge, og derefter rejste vi rundt i de Svenske folkeparker, indtil jeg blev en ” Jack. “
 
-James Rasmussen
Burt Baccarach har knælet for ham,
Frank Sinatra har bukket for ham,
Harry Nilsson har serveret kaffe for ham,
Muhammed Ali har trykket ham i hånden,
 
– og jeg har hørt ham i radioen – ligeså længe jeg kan mindes. Bare en takt af ” Mandalay ” og jeg retter ryggen – og er “på ” !
Navnet er Rasmussen – James Rasmussen – en knægt fra Brønshøj. Han var med lige fra starten, til at introducere rockmusikken i Danmark, og blev hurtigt folkeeje, som en af de markante stemmer i legendariske ” Four Jacks “.

 
Dengang som nu, er han den nysgerrige og opsøgende musiker. Han blev ” Talk of the Town ” i Hollywood, den hotte producer der blev ringet op døgnet rundt, da han i midten af 60`erne drog til USA for at afprøve sine drømme i underholdningsindustriens forjættede land – et nådesløst miljø, da nedturen kom.
Defualt 8
Men der skal mere til at knække en knægt fra Brønshøj. James er stadig lige aktiv. Han er fortsat “on the road “. Han ser kun en vej – og det er fremad ! ” Life is fucking great, man ! “, som James fornyelig sagde i telefonen til en af sine gode amerikanske venner, den kendte producer Val Garay. James Rasmussen er en ener – fra dengang rockmusikken var samfundets fjende nr. 1. Her er historien om James Rasmussen – en lyslevende legende i dansk – og amerikansk musik. Og det er ærlig snak !
Hans Otto Bisgaard. September 2001.