Seneste Tweets

Rasmusrock Spiller på @Kraemmerfest den 23 juli kl 15. Kom glad #Ballerupkræmmer #kræmmerfest #fourjacks
Rasmusrock Nu udkommer min nye single ' Yin & Yang '. Senere udkommer min EP

Aktiviteter & Nyheder

Dagens Foto

4 flipper

Vokalgruppen Four Jacks

Four Jacks
foru ja

Four Jacks dansk vokalgruppe / sangkvartet 1956 til 1963.

 

Dannet af Poul Rudi (f.1930), Otto Brandenburg, Bent Werther (1930-1973) og John Mogensen ( 1928-1977). 

 

Gruppens første offentlige optræden i TV 1957. Samme år (57) udsendes gruppens 1. plade “Slentre gennem regn”. 

 

 I 1958 forlod Otto Brandenburg kvartetten og erstattedes af James Rasmussen. 

 

 Kvartetten indspillede talrige successer bl.a. “Åh Marie, a ve hjem te dig.”, “Mandalay”, “Op til Alaska”, “Tom Dooley” og mange flere.

fj foto
Four Jacks i KB Hallen 1962
“ÅH MARIE A VE HJEM”
Efteråret 1958 medvirkede “ James and his Jamesmen ” i et show i Odd – Fellow Palæet. Ved samme lejlighed optrådte også ” Four Jacks “. I en pause kom Poul Rydiander op til mig og fortalte at Otto Brandenburg ville forlade gruppen, til fordel for en solo karriere. Poul spurgte mig om jeg ville tage Ottos plads i “Four Jacks ” Og da mit band var ved at gå i opløsning ( en skulle ind som soldat, og en skulle læse til sagfører ) slog jeg til.
 
Et stykke tid senere, kom jeg til en prøve på Pejsegården i Brønshøj. Jeg havde natten før lært alle Ottos stemmer udenad, da jeg jo godt viste at jeg skulle under John Mogensens kyndige lup … Og det var så sandelig også tilfældet – det tog John 14 dage før han bestemte sig.
Jeg havde nogenlunde den samme størrelse som Otto, så hans scenetøj skulle bare lægges lidt op på ærmerne – så var jeg en “Jack “

Den første plade jeg medvirkede på var Tom Dooley. Den blev indspillet i slutningen af 1958 i Helge Albriksens studie i roklubben Kviks lokaler ved Svanemøllen. Her indspillede vi samtlige af ” Four Jacks ” udgivelser på en 2 spors båndoptager – et spor til musikken, og et spor til vokalerne.

Tiden med John, Bent, og Poul var speciel. Her var vi … lige midt i pionærtiden af grammofon industriens udvikling her i Danmark, og næsten alt hvad i rørte ved blev et hit. Vores største succes var – Åh Marie a ve hjem te dig – som dengang solgte næsten 200.000 singler. Men også Mandalay blev et mega hit for os, men der var flere – Op til Alaska, Tom Dooley, Chaio Chaio Bambina, Skræddervisen, Personality, Warterloo,Når bare man har det godt, Tapre Ørn, Det var på Capri, og det var alle singler som solgte et sted mellem 25. og 30.000.
Alt dette medvirkede til at vi blev enormt populære. Der findes nok ikke det sted i Danmark, hvor ” Four Jacks ” ikke har været på besøg.

Det var John Mogensen som var den musikalske leder af ” Four Jacks ” Det var hans fraseringer og vokal arr. som vi udførte, og det blev til 5 lærerige år for mig. I slutningen af 1963 gik vi hver til sit. Poul Rydiander var meget affekteret, han kæmpede for at få os op i de finere lag. Bent Werther og John Mogensen var for folket, og denne modsætning var spiren til mange stridigheder, og den egentlige årsag til vores farvel.

– James Rasmussen.